Ifølge familiemedlemmers overleveringer skulle der for mange aar siden være kommet en mand fra syden til egnen ved Skærup og købt en stor gaard som hed Brandlund (Navnet Brandlund eksisterer endnu, men nu er der 5 gaarde). Denne mand havde en tjener med som hed Augustinus? Om denne historie er sand, er næsten umulig at få be- eller afkræftet. Men en god fortælling er det i hvert fald.
I året 1644 fødes en Augustinus Poulsen i Gaarslev i Gaarslev sogn i Vejle amt. Han bliver stamfader til en udbredt slægt som igennem de næste 350 år primært bosætter sig i Vejle amt, men hvor enkelte grene af slægten kommer vidt omkring. Deriblandt Usa og Hawaii. Augustinus Poulsen er forfatterens 8 x tipoldefar.